Rejser til Sri Lanka

Et land med mange muligheder

Sri Lanka er et lille land – men her finder du som rejsende imidlertid talrige muligheder, både hvad angår kultur og natur. På rejser til sri lanka oplever man en stor diversitet. En rejse i højlandet er helt forskellig fra en rejse langs landets smukke kyster, og ligegyldig hvad du holder af at opleve på en rejse, er der derfor gode muligheder for, at du finder det, du søger i Sri Lanka. Hvad end du vil på eventyr i tropisk jungle, slappe af på en kridhvid sandstrand eller besøge smukke teplantager, finder du disse muligheder i landet. En rejse til Sri Lanka byder ligeledes på et væld af spændende byer, der i høj grad er et besøg værd. Colombo er et must – men også byer som Galle og Kandy er spændende destinationer. Galle er spækket med historiske mindesmærker og er en af landets største byer. I Kandy finder du landets “kulturelle hovedstad”, og her befinder sig en af Sri Lankas største helligdomme: “Buddha Tooth Relic Temple”. Her opbevares efter sigende en af Buddhas tænder, og dette gør stedet meget helligt blandt buddhister. I byen er der ligeledes mulighed for at besøge lokale kunsthåndværkere og se traditionel dans og musik. Det er i Kandy, at du kan opleve den singalesiske kulturtradition, og dette er et spændende møde.

Smukke og alsidige naturoplevelser i Sri Lanka

Udover massevis af kulturelle rigdomme, har Sri Lanka ligeledes meget at byde på, hvis man som rejsende er mere til storslåede naturoplevelser. Tag et trek gennem jungle eller i en af landets nationalparker, eller oplev de smukke te- og krydderiplantager, for eksempel plantagen Matale på vejen til Kandy. Nuwara Eliya er ligeldes et ideelt rejsemål for en naturelsker. Her er klimaet køligere – byen er landets højest beliggende. Togturen til Nana Oya, som er det tætteste, man med tog kan komme til Nuwara Eliya, er fantastisk at opleve. Fra vinduet i toget kan du se fantastisk natur og smukke temarker, og dette er en togtur, som man ønsker ikke vil få en ende. Hvis man er interesseret i Sri Lankas dyreliv, er der også gode muligheder for at opleve dette på nært hold i landets forskellige nationalparker. Tag for eksempel på tur til Horton Plains nationalpark. Her kan du ligeledes besøge “Worlds end”, det højest tilgængelige udsigstpunkt, og se det stejle fald ned i dalen herfra. Yala er et optimalt valg, hvis du ønsker at se store horder af elefanter.