ølbrygning

Prøv en Brew Box

Har du fået lyst til at prøve kræfter med ølbrygning, eller syntes du, det kunne være en sjov gave til en fødselsdag, kan du vælge at købe en Brew Box. Det er en kasse med alt hvad der skal bruges af ingredienser til ølbrygning. Det er et begyndersæt og med det kan du brygge en absolut basisøl og det giver dig mulighed for at afprøve om det er noget du har lyst til at lære mere om. 

Der findes mange muligheder for at lære at brygge øl og det er en hobby, hvor du selv bestemmer ambitionsniveauet. Du kan nemt og ubesværligt brygge en hæderlig øl, uden de store tekniske finesser. Men det er også en hobby, hvor det er muligt at fortabe sig i det tekniske alt efter lyst.

Bliv inspireret til nye øltyper

Der er flere måder at lære mere om ølbrygning, når man har afprøvet en Brew Box. Du kan tage på et ølkursus. Her vil du kunne lære mere om de forskellige teknikker bag ølbrygning. Der findes både kurser for både begynder og erfarne ølbrygger og de tager en eftermiddag og aften og foregår i hyggelige omgivelser. Her er det en god ide at aftale at blive hentet. Det er altid lidt bøvlet at slæbe 20 liter øl med det offentlige.

Der findes også et utal af bøger, som går nærmere på ølbrygning. Her kan du blandt andet lære om andre landes øltyper og hvordan de brygges. Der kan være stor forskel på landes øl. F.eks. vores egen lyse og milde øl til den mørke og stærke bayerske øl.

Som noget relativt nyt er det også muligt at se videoer på YouTube, hvor der findes et utal af videoer, der viser forskellige teknikker omkring ølbrygning. 

Butikkerne der sælger ingredienser mm, er også altid en god kilde til viden.